Østerssafari
tir, 15/10/2019 - 14:00
Tag med på østerssafari i Limfjordens skatkammer ved Handbjerg Marina! Kl. 14-17.
Limfjordsøsters er en meget eftertragtet spise takket være den specielle smag, som de har fået fra den lavvandede fjord. Østers i Limfjorden vokser langsommere end under sydligere himmelstrøg, hvilket giver dem en mere fyldig smag.
I selskab med deltagerne indsamler naturvejleder Jens Hedevang de friske delikatesser på fjordbunden, hvorefter de tilberedes over kulgrill på seks forskellige måder til et herligt måltid – og så skylles hele oplevelsen naturligvis ned med frisksablet champagne. Der er dermed lagt op til vestjysk vildmarksluksus!
Turen henvender sig både til den vante skaldyrsspiser og den madinteresserede nybegynder – alle får en enestående madoplevelse.
Det koster 300 kr. at deltage. Lån af waders, vandkikkert m.m. er inkluderet i prisen. Turen anbefales til personer over 14 år.
Medbring tøj til vejret, et par varme strømper, og evt. en spand. Lån af waders, vandkikkert m.m. er inkluderet i prisen.
#enjoylimfjorden #Limfjorden #Handbjerg #Handbjergmarina #visitholstebro
