- Diese Veranstaltung hat bereits stattgefunden.
Aflyst – Little Dubai Festival 2026
5 September –12:00 - 22:00

LITTLE DUBAI FESTIVAL 2026 ER AFLYST
Det er med virkelig tunge hjerter, at vi må meddele, at Little Dubai Festival på Handbjerg Marina i morgen, lørdag den 5. september, desværre er AFLYST.
Vi havde glædet os helt vildt til endnu en fantastisk sensommeraften på marinaen fyldt med liv, oplevelser, god mad, musik, aktiviteter og den helt særlige stemning, der opstår, når gæster, lokale virksomheder og frivillige samles på Handbjerg Marina.
Men vejrudsigten vil desværre noget andet.
Der er varslet voldsomt vejr og kraftig vind, og under de forhold kan vi ikke skabe den festival, vi havde planlagt. Vigtigst af alt kan vi ikke stå inde for at gennemføre den på en måde, der er sikker og tryg for hverken gæster, frivillige, aktører eller medarbejdere.
Derfor har vi truffet den svære, men nødvendige beslutning om at aflyse årets Little Dubai Festival.
Og hvor er vi bare kede af det.
Little Dubai Festival bliver skabt i et stærkt fællesskab mellem Handbjerg Marina, VisitNordvestkysten og de lokale virksomheder omkring marinaen, og hvert år oplever vi en fantastisk opbakning fra både frivillige og de mange gæster, der lægger vejen forbi.
Der er lagt rigtig mange timer, kræfter og masser af engagement i årets festival, og derfor gør det ekstra ondt, at vejret denne gang sætter en stopper for festen.
Men én ting er helt sikkert .
Little Dubai vender stærkt tilbage!
Sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen:
Lørdag den 4. september 2027
Vi glæder os til igen at samle jer på Handbjerg Marina og give Little Dubai den fest, den fortjener.
Tak for jeres forståelse og en kæmpe tak til alle de frivillige, virksomheder, aktører og samarbejdspartnere, der har været med til at gøre festivalen klar.
Vi ses i Little Dubai i 2027!