Historien om Handbjerg Marina

2002

I 2002 kom de første tanker og ideer om anlæggelsen af Handbjerg Marina på bordet. De næste 9 år blev der lagt mange skrivebordstimer i projektet. Via finansieringer fra sejlere og andre private, samt fra Holstebro Kommune, der igennem hele projektet har været en uvurderlig vigtig samarbejdspartner, kunne ideen om Handbjerg Marina tage form.

2002

2013

I foråret ligger alle nødvendige tilladelser klar og kontrakten med entreprenørfirmaet CG Jensen underskrives. 21. maj tages det første spadestik og kun 3,5 måned senere, den 1. september afleverer CG Jensen et utroligt flot stykke arbejde til Handbjerg Marina.

I de 3,5 måneder har Marinaen udvidet Danmarks areal med ca. 4,5 ha land og vandarealet i havnebassinet svarer til ca. 3,5 ha. Der blev flyttet ca. 130.000 m3 sand for at skabe ø-marinaen. Vinteren i 2013 gik med at støbe pontoner til flydebroerne.

2014

I det tidlige forår blev der banket over 110 stk. brugte højspændingsmaster ned i Marinaen som befæstning for flydebroerne samt 200 stk. olieborerør som bagpæle. Flydebroerne blev samlet, fragtet ud på Marinaen og søsat. I alt ca. 350 meter bro med plads til 200 både.

2 brugte pavilloner blev købt og indrettet til cafe og restaurant.

En smuk dag i blev Handbjerg Marina indviet, vejret var skønt og der var fest på havnen. Cafe Riddersholm blev indviet.

I efteråret blev der bygget badehuse ved Lagunen, og vinterbadeklubben tog godt imod de nye faciliteter.

2014

2015

Restaurantionslokaler mellem de to bygninger blev klar i løbet af foråret og i maj blev Marinaens Venner stiftet med ca. 100 medlemmer.

Stormene Bodil og Egon huserede Handbjerg Marina i efteråret, så molerne blev genopbygget og forstærket med 1.750 tons granit og sten til vestmolen. På indermolen og den østlige hovedmole blev det til en forstærkning med ca. 1000 tons sand og beton, og på østmolen og badeøen måtte der ca. 1.900 tons ler og sand til. Arealet mod øst bag husene blev udvidet med ca. 6.000 tons jord og sand. Også kystsikring med ca. 100 stk blokke af 4 tons blev kørt til. I alt blev der tilført Marinaen ca. 11.000 tons materiale.

2016-2017

Handbjerg Marina er blevet et udflugtsmål for rigtig mange mennesker, besøgstallet overgår alles forventninger og derfor må en udvidelse af faciliteterne iværksættes. Restaurant Pavillionen med forpagterne Joan og Philip Harpøth er ligeledes blevet en kæmpe succes.

350 m2 byggeri bestående af 3 huse indeholdende udvidelse af køkken og kølerum mv., et multifunktionsrum til selskaber og undervisning, samt en bygning til grejbank – alt dette blev bygget af ca. 75 frivillige og blev taget i brug i april 2016.

”Kutteren Karin Vestfjord” blev næste erhvervelse, denne skal bruges som scene til musik og underholdning på Marinaen og ellers til turistformidling mv.

I samarbejde med Holstebro Kommune blev et koncept søsat, dette var specielt rettet mod børn, og samtidig med udvikling af Handbjerg Marina som et ”Formidlingscenter for Bevægelse, Vand og Læring sted”. Der blev anlagt en sanse- og barfodssti og en naturlegeplads.

Grejbanken blev etableret med udlejning af havkajakker, SUP-boards og cykler samt en mangfoldighed af udstyr til undervisningsformål for undersøgelse af flora og fauna både over og under vandet. Endvidere blev der etableret en kombineret bade- og udspringsflåde i lagunen.

2016-2017

2017-2018

Det nordøstlige molehoved blev genopbygget og badeøen blev reetableret med 10.000 m3 ler/jord/sand. Den nye Bro E blev anlagt, her er der etableret ca. 22 bådpladser til både op til 55 fod.

Et spændende projekt er under udvikling og opstart – ”Bo på Båd i Marinaen”. Projektet går i al sin enkelthed ud på, at bådejere stiller sit lystfartøj til rådighed for udlejning til overnatning, så man som bruger kan opleve stemningen af ”Sommerhus i Marinaen”.

”Mærk livet – Go Green” – som er en 5 dages vandreferie, er Handbjerg Marina nu også en del af.

2019-2020

Projekt ”Bo på Båd i Marinaen” sættes i drift, målet er at få 10-15 både med i konceptet som konstant er disponible for udlejning. Projektet er ligeledes et koncept, som Handbjerg Marina skal markedsføre over for andre havne.

Opstart til fundrasing for projekt ”Ventum” som udgør nyt sejlerhus på 340 m2, badeanlæg med sauna på 177 m2, diverse små shelters og asfaltering af vejarealer på Marinaen.

Herunder indgår ønsker om sikring af badeøen med faskiner og også færdiggørelse af Bro E, samt bro til isætning af mindre både og ændring af slæbested til ophalervogn, og en mastekran på ny udbygning vest for slæbestedet. Alt dette arbejdes der på, men kan kun gennemføres, hvis der findes midler ved 100% fondsfinansering.

2019-2020