Vinterbadeklubben

Vinterbadeklubben Handbjerg Marina er en klub under marinaen for vinterbadere, der gennem medlemskab og med en nøgle får adgang til klubbens faciliteter.

Vil du være medlem? 

Som medlem af Vinterbadeklubben Handbjerg Marina har du mulighed for at anvende foreningens faciliteter, der udgør omklædnings- og badefaciliteter, sauna og kaffestue. Du kan også deltage i klubbens arrangementer i løbet af sæsonen. Som medlem må du gerne i begrænset omfang dele din passion for det kolde gys med venner og børn.

Du er altid velkommen til at kontakte os på hm.vinterbader@gmail.com.

\

Pris

Pris: 600 kr. pr. sæson + 100 kr. i depositum for nøgle til faciliteter.
OBS: Du skal være over 18 for at kunne være medlem

\

Bliv medlem

For oprettelse af medlemskab kontakt kasserer Henning Christensen.
Tlf. +45 2552 3533
Mail: hbruun51@gmail.com

FÆLLESBADNING

Klubben arrangere fællesbadning for medlemmer, hvor du har mulighed for at komme og bade sammen med andre medlemmer. Tidspunkterne bliver slået op i klubhuset eller du kan finde det i vores medlemsgruppe på Facebook.

GÆSTER OG BESØGENDE

Vil du gerne besøge badeklubben kan du enten gøre det som gæst sammen med et medlem. Sørg for at besøge på tidspunkter, hvor der er plads i klubben.
Kender du ikke et medlem, kan du kontakte os via Facebook siden og få lavet en aftale om et besøg. Det koster 50 kr. + brug af sauna at besøge Vinterbadeklubben.

FÆLLES FORNØJELSE – FÆLLES ANSVAR

Vi regner med, at du som bruger af vores faciliteter og som medlem af Vinterbadeklubben Handbjerg Marina også er med til at værne om de gode forhold.

Så du må forvente at skulle bidrage til stedets vedligehold og rengøring, ligesom vi forventer, du viser respekt og overholder stedets ordensregler.