Vinterbadeklubben Handbjerg Marina
Vinterbadeklubben Handbjerg Marina er en klub under marinaen for vinterbadere, der gennem medlemskab og med en nøgle får adgang til klubbens faciliteter.
Medlemskab
Som medlem af Vinterbadeklubben Handbjerg Marina har du mulighed for at anvende foreningens faciliteter, der udgør omklædnings- og badefaciliteter, sauna og kaffestue. Du kan også deltage i klubbens arrangementer i løbet af sæsonen. Som medlem må du gerne i begrænset omfang dele din passion for det kolde gys med venner og børn.
Du skal være over 18 for at kunne være medlem og prisen er 600,- per sæson og 100,- i depositum for nøgle til faciliteterne.
For oprettelse af medlemskab kontakt kasserer Henning Christensen, M: 2552-3533, e-mail: hbruun51@gmail.com
For kontakt til vinterbadeklubben benyt e-mail: hm.vinterbader@gmail.com.
Fællesbadning
Klubben arrangere fællesbadning for medlemmer, hvor du har mulighed for at komme og bade sammen med andre medlemmer. Tidspunkterne bliver slået op i klubhuset eller du kan finde det i vores medlemsgruppe på Facebook
Gæster og besøgende
Fælles fornøjelse – fælles ansvar
Vi regner med, at du som bruger af vores faciliteter og som medlem af Vinterbadeklubben Handbjerg Marina også er med til at værne om de gode forhold. Så du må forvente at skulle bidrage til stedets vedligehold og rengøring, ligesom vi forventer, du viser respekt og overholder stedets ordensregler.